Lidt om Thomas!

2025-01-12

Trailrunning.dk og Thomas Porsmose

Trailrunning.dk er en gratis platform, der er dedikeret til at inspirere og støtte både nybegyndere og erfarne løbere. Hjemmesiden byder på alt fra ruteanmeldelser til træningstips og udstyrsanmeldelser, alt sammen for at hjælpe løbere med at få mest muligt ud af deres trailrunning-eventyr. Med fokus på de forskellige trailruter i Midt- og Vestsjællands natur er Trailrunning.dk det perfekte sted for alle, der elsker at kombinere løb med naturoplevelser.

Jeg hedder Thomas Porsmose og startede Trailrunning.dk i januar 2024. Jeg har en stor passion for trailrunning og ultraløb og ønsker derfor at dele min entusiasme for sporten med andre. Selvom jeg selv stadig føler mig som en novice indenfor trailrunning og outdoor-løb, er jeg altid på jagt efter nye og spændende ruter at udforske. Min vision er at gøre trailrunning mere tilgængeligt for alle og at dele min viden og passion med fællesskabet.


Som drivkraften bag Trailrunning.dk forsøger jeg at skaber et rum, hvor løbere kan finde inspiration, læring og motivation. Mit fokus på både personlig træning og at dele erfaringer med andre der "løbende" er med til at forme siden til en central platform for danske trailrunning-entusiaster.